lørdag den 23. februar 2013
23/2/13
Det var jo kun fordi
jeg for vild
i øjeblikkets fjendtlighed
til mig selv
Hvor lysets hastighed
virkede for langsom
til at beskrive hvor hurtigt
jeg ville tilbage til dig
Jeg har altid været en smule fortabt
og aldrig rigtig fundet mig selv
men alligevel har jeg nydt
dét at eksistere
Smerten er en del af det
hørte jeg en gang en sige
og jeg gav ham ret
uden at tøve et sekund
Jeg har aldrig rigtig forstået
min obskure tankegang
og selvom den er et kæmpe rod
er der alligevel ting
jeg aldrig har været i tvivl om:
Jeg er en sygdom
og jeg har altid plaster på
for ikke at smitte alle jer
der bevæger jer for tæt på
Jeg er en tornado
spærret inde i en kælder
for ellers knuser jeg de
der vil omfavne mig
Og jeg ved jeg at aldrig
har elsket nogen
som jeg elsker dig
Det var jo kun fordi
jeg for vild
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar