Sider

Søg i denne blog

torsdag den 14. februar 2013

14/2/13



Der er så langt i mellem det
at det nærmest rejser sig
helt op på tæerne
og stamper hårdt i jorden
som en hidsig hest
når vi er tæt på
men endnu ikke helt er sikre
Og så falder vi
og vælter sætninger ind i hinanden
Misforstår dem
Tolker dem på måder
som vi ved er forkerte
fordi kaos
er det eneste
vi kan rumme

Der er så langt imellem det
at det nærmest laver gispende lyde
som en kvinde der kvæles
og ved det er sidste gang
hun ser sin mand i øjnene
Og så skriger vi
og hiver totter af hinanden
mens verden står stille
og vores stole flyver rundt
indtil en af os får den i hovedet
og drætter om
så den anden
går i panik

Der er så langt imellem det
at når vi er tæt på
så smadrer vi det mod gulvet
så små stykker sølvfarvede sten
vil flyve ud over det hele
Ligge som en opvågning
og stirre os op i øjnene
Og så kysser vi
mens alt igen bliver stille
og vi kan falde sammen til det
de andre siger vi burde være
men som kun er 5% af det hele
De 5%
der holder alting på plads

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar