2/1/13

Idet kvalmen ryger op i halsen
og benene føles tungere end nogensinde
og jeg langsomt bøjer mig fremad
for at holde hænderne på maven

Idet jeg trækker op i blusen
for at forestille mig et stort blåligt mærke
lige der over navlen
hvor det føles som om det sidder

Idet jeg stiller mig på vægten
og tænker på om jeg nu er tynd nok
eller om jeg endnu en aften
ender med at trække maven helt ind

Idet dine hænder rammer mig
og alt inde i mig bliver elektrisk
fatter jeg endelig hvorfor at alle altid
har sagt at dit selskab
er det værste jeg kan opholde mig i