læs

Læs nu bare min besked.. Please

done

Jeg gider ikke blogspot mere.. Det vil aldrig som jeg vil!
Så jeg fortsætter her http://ceciliesund.wordpress.com

Sår

Du er et betændt sår
på indersiden af huden
og du spreder dig
til mine organer
før jeg kan nå
at sige fra

2/3/13 - sorgens dronning

Klædt i sort
banker hun på din dør
og bukker sig langsomt
med hovedet på skrå
Søger dine tårer
det der gør dig fuldkommen
for at samle dem
i sit bedrøvelsesarkiv

Med lak på skoene
træder hun skridt for skridt
over din barriere
og mærker dig på huden
Du søger trøst
i hendes smil
mens hun samler tanker
i sine lommer

Under hælen
ligger støv fra gadelygter
og lyser gyldent
hendes fodspor op
Dine læber rammer dem
og du kysser asfalten
som om det maleriske
blev bogstaveligt

Filmisk svæver du
på en rus af hendes blik
op mod en stjerneklar himmel
med håbet gemt i knyttede næver
Alt sammen noget du drømmer
mens du venter på
at komme helt ud
af din klistrende virkelighed

Helt ud
til hende

24/2/13

Vi kunne blive ved
i en forpestet klam uendelighed
og bilde os ind at sjæl og samvittighed
ikke er noget at vi har brug for
Vi kunne blive ved
og lade nætterne gemme os
fra den der uhyggelige virkelighed
vi nægter at være en del af

Vi kunne rode rundt
i et evigt smadret følelsesregister
og se bort fra det at vi to
intet har tilfælles
andet behovet for hinanden
og alle de dage
vi har brugt på at lyve
overfor dem vi elsker

Vi kunne blive ved
med at fare gennem verden sammen
Køre rundt og te os åndssvage
indtil du ville stoppe bilen og sige:
"Det er nu det er forbi
Du skal gå, jeg er træt
af dig og dine humørsvingninger
dine blodrøde mentale tegninger
du hver dag fortæller om
som om de er helt almindelige
Du skal gå
vi er ikke uovervindelige
Vi er glasskår
om hinandens halse
Den brækkede hæl
under valsen
Den brændende afgrund
for enden af skinnerne
Vi er alt for stor
en risiko
Du skal gå''

23/2/13

Det var jo kun fordi
jeg for vild
i øjeblikkets fjendtlighed
til mig selv
Hvor lysets hastighed
virkede for langsom
til at beskrive hvor hurtigt
jeg ville tilbage til dig

Jeg har altid været en smule fortabt
og aldrig rigtig fundet mig selv
men alligevel har jeg nydt
dét at eksistere
Smerten er en del af det
hørte jeg en gang en sige
og jeg gav ham ret
uden at tøve et sekund

Jeg har aldrig rigtig forstået
min obskure tankegang
og selvom den er et kæmpe rod
er der alligevel ting
jeg aldrig har været i tvivl om:
Jeg er en sygdom
og jeg har altid plaster på
for ikke at smitte alle jer
der bevæger jer for tæt på
Jeg er en tornado
spærret inde i en kælder
for ellers knuser jeg de
der vil omfavne mig
Og jeg ved jeg at aldrig
har elsket nogen
som jeg elsker dig

Det var jo kun fordi
jeg for vild

14/2/13

Der er så langt i mellem det
at det nærmest rejser sig
helt op på tæerne
og stamper hårdt i jorden
som en hidsig hest
når vi er tæt på
men endnu ikke helt er sikre
Og så falder vi
og vælter sætninger ind i hinanden
Misforstår dem
Tolker dem på måder
som vi ved er forkerte
fordi kaos
er det eneste
vi kan rumme

Der er så langt imellem det
at det nærmest laver gispende lyde
som en kvinde der kvæles
og ved det er sidste gang
hun ser sin mand i øjnene
Og så skriger vi
og hiver totter af hinanden
mens verden står stille
og vores stole flyver rundt
indtil en af os får den i hovedet
og drætter om
så den anden
går i panik

Der er så langt imellem det
at når vi er tæt på
så smadrer vi det mod gulvet
så små stykker sølvfarvede sten
vil flyve ud over det hele
Ligge som en opvågning
og stirre os op i øjnene
Og så kysser vi
mens alt igen bliver stille
og vi kan falde sammen til det
de andre siger vi burde være
men som kun er 5% af det hele
De 5%
der holder alting på plads